Nye gulve uden udskiftning

Nye gulve uden udskiftning

Går du rundt og sukker efter nye gulve i dit hjem, så tag lige et ekstra kig på dem, du allerede har. Måske behøver du slet ikke at skifte dine gulve ud, hvis du bor med solide trægulve. Det er muligt, du kan klare det hele ved at få gulvene slebet og samtidig give dem en ny overfladebehandling.

Der er ingen god grund til at skifte alle gulve i din bolig ud, hvis de gamle stadig er i god stand. Måske ser de slidte, beskidte og trætte ud, men de kan stadig godt være flotte under den nedslidte overflade.

Du kan tjekke, om dine gulve kan klare en gulvafslibning ved enten at undersøge, om de tidligere har været slebet ned. Du kan også løfte et enkelt bræt op for at se tykkelsen eller fjerne en fodliste og se, om du kan tjekke det på den måde. Et godt solidt trægulv kan klare en gulvafslibning op til en håndfuld gange alt efter gulvets tykkelse, stand og andre ting i den dur.


Ny overflade på kort tid
Kan dit gulv slibes, så er det oplagt at få det gjort, hvis du drømmer om nye gulve. Det kan skabe et helt nyt og flot udtryk i din bolig. Du kan desuden selv vælge, hvordan overfladen skal se ud, for der findes mange slags overfladebehandlinger at vælge imellem, og her er det oplagt at vælge et, der passer til din stil og indretning.

Når du skal have lavet en gulvafslibning, bør du overveje at få en professionel til at klare opgaven for dig. En erfaren håndværker kender til materialerne og maskinerne, og det sikrer dig et godt resultat. Sammen kan I snakke om, hvad der skal ske i din bolig, og du kan fortælle om dine ønsker. Her kan I også gennemgå mulige overfladebehandlinger og fordele og ulemper ved dem.